Det Danske Bryllupskompagni
Claudia og Heidi
Det Danske Bryllupskompagni er stiftet af Heidi Noer-Hvarre og Claudia Rex. Heidi er en af Danmarks førende bryllupsplanlæggere, og har med sit firma TwoHearts hjulpet mange brudepar med at planlægge deres største dag helt ned til de mindste detaljer, både i Danmark og i udlandet.
Nu er hun gået sammen med Claudia Rex, der med sin store passion for bryllupper og alt der hører til, har styr på de seneste trends indenfor bryllupsverdenen. Heidi og Claudia mødte hinanden da Heidi var bryllupsplanlægger for Claudias eget bryllup og her fandt de hurtigt ud af, at de sammen havde en eminent kemi og et godt samarbejde. Vores fornemmeste opgave er at sikre, at du og din kommende ægtefælle får de helt rette redskaber, så du selv kan skabe din bryllupsdag lige efter dit hjerte. Vi har været igennem alle planlægningsprocesserne og ved hvad der fungerer og hvad der ikke gør. Al den erfaring har vi samlet i 3 planlægningspakker, så du kan få alle de værktøjer, du skal bruge til at planlægge dit drømmebryllup. På den måde bliver du selv forfatteren af dit eget eventyr. Kun det bedste er godt nok! Og selvfølgelig fortjener du at din største dag, nemlig din bryllupsdag, bliver lige efter hvad dit hjerte ønsker/begærer.
Vi holder dig i hånden hele vejen og du bestemmer selv tempoet og kan til enhver tid gå tilbage til dine moduler, når det passer dig, ligesom du, hvis du køber pakken "ALT TIL BRYLLUPSPLANLÆGNINGEN – fra start til slut", har mulighed for 30 minutters online sparring med en af os og undervisning i brudevalsen med Claudia Rex (video).
Vi glæder os til at hjælpe jer på vej med at planlægge og skabe jeres drømmebryllup.
Alt det bedste
Heidi og Claudia
Claudia og Heidi